Hvor går grænsen mellem spejling og sammenligning
Kender du det, når man møder andre personer, som har et liv, der virker bedre end ens eget? Hun har et bedre job, han har en bedre bil, og de virker sødere og mere imødekommende end mig og min familie. Jeg kunne blive ved. Når man kigger ud på verden og sammenligner sit eget liv eller sin egen værdi med andre, vil man uundgåeligt opdage forskelle og niveauer, som ikke ligner ens eget liv. Det skaber både en følelse af succes og en følelse af mindre værdi. Jeg kan ofte blive grebet af en meget dårlig selvfølelse, når jeg kigger på min søster, som har klaret sig meget bedre end mig – både i forhold til job, økonomi og hendes børn. Eller da jeg skulle hente et par reoler, som jeg havde købt via DBA, og jeg mødte de mest imødekommende og søde mennesker, som med hjertevarme og anerkendelse lukkede mig ind i deres hjem. Her fik jeg en meget selvdestruktiv tanke om, at jeg bare var et egoistisk nul, asocial og enspænder. Ofte, når man arbejder i det terapeutiske rum, handler det om at vende
29. juni 2026