Dyrskue og marked

Roskilde dyrskue


Vi havde et forrygende Roskilde dyrskue i år. Vores klimaopstilling blev taget rigtig godt imod og rigtig mange viste stor interesse for vores klimaløsninger og genanvendelse af regnvand. 


Selvom vejret ikke helt var med os havde vi mange besøgende og flere aftaler i bogen. I løbet af fredagen satte det danske sommervejr ind med et gedigent skybrud og vi priste os lykkelig for vores telt og var rigtig glade for at kunne give en del gæster tørvejr mens det stod på. Det lykkedes os heldigvis at dæmme op for blæsevejr med store betonklodser til at holde telt og vores store portal. Til gengæld blev vores vandhane med kogende vand benyttet flittigt til varm kakao og te. 


Der er stadig mange som har fået påbud om at rense deres spildevand og det mærkede vi også på vores stand, da mange henvendte sig og ønskede vejledning i hvilken løsning passede bedst til deres ejendom og deres behov. Det er altid utrolig tilfredsstillende for os at kunne give vores viden videre og være med til at grundejere får en løsning som overholder autorisationsreglerne og samtidig er en stor gevindst for miljøet.


Vi kunne også mærke at politikerne på Christiansborg havde råbt højt ud i befolkningen og opfordret til at rigtig mange får installeret varmepumper. Det er dog vores overbevisning at man ikke skal tabe hovedet i denne beslutningsproces og derfor rådgiver vi vores kunder udfra hvad behovet er og tager udgangspunkt i ejendommens klimaskærm. Vi lever helt og fuldt op til vores værdier og vil ikke sælge en løsning som i sidste ende ikke kan løse vores kunders behov. Endvidere ønsker vi at overholde alle regler på området. I denne proces oplever vi utålmodighed fra kunderne og at vores priser ofte er højere end konkurrenterne. Hos os får man en fuld pakke inkl. energivejledning som vi mener i sidste ende er bedre for alle. 

IMG_20220527_125200
IMG_20220527_141012
IMG_20220527_141021
IMG_20220526_162026
IMG_20220527_125154
IMG_20220527_141431
IMG_20220527_125221
IMG_20220527_125227
IMG_20220527_181717
IMG_20220528_174142